Værkerne kan ses fra den 17. januar til den 20. februar 2023.
Annette Frederiksen udstiller på Solbjerg Plads til 1. november
I oktober måned kan du se collager af kunstneren Annette Frederiksen.
Annette Frederiksen laver billeder som er surrealistiske – men med et budskab – , billeder med et humoristisk twist og billeder som sætter fantasien i gang – og fortæller en historie.
Hun laver collagerne af klip fra bøger, magasiner og emballage, kombineret med maling, tusch mv. Annette Frederiksen bruger lang tid på at finde de helt rigtige klip og tilbehør, hvilket er næsten lige så sjovt, som at lave selve billedet.
Når collagen er færdigklippet og limet, lakerer hun billedet op ad flere omgange, så billedet står smukt og holdbart, til sidst indrammes det i sølv eller sort ramme – med håndlavet passepartout som sidste finish.
Claus Bohn udstiller på Solbjerg Plads
Udstillingen varer fra 29. august til 30. september 2022
Galleri Art for Future skriver følgende om Claus Bohn:
Når arkitekt Claus Bohn maler er udgangspunktet hver gang åbent. Alt er i spil; format, komposition, motiv. Denne fuldstændige frihed står i kontrast til at arbejde som arkitekt, hvor en mængde udefrakommende faktorer og krav påvirker processen. Alligevel har hans malerier relation til arkitekturen.
Claus Bohn maler på træplader, der giver de endelige værker mere karakter af rumlige objekter end todimensionelle afbildninger – som arkitekturmodellen med dens fylde og tyngde. Desuden stiller træet maleriernes format og komposition fri, og de ændrer sig undervejs i tilblivelsen – bliver større eller saves ned.
Malerierne vendes og drejes og sammenstykkes som collager. Scener opstår og nedbrydes igen til den rigtige viser sig og maleriet herefter ‘blot’ skal færdiggøres. Og denne tilsyneladende, absolutte frihed og den ubegrænsede tid i atelieret ender alligevel altid i det samme motiv.
Det ender altid med et landskab.
Udover værkerne af Claus Bohn er der også to farverige værker af Karsten Svensson.
Samtlige værker er udlånt af Calleri Art for Future.
Nye værker på Solbjerg Plads og i Dalgas Have
I montrerne i Dalgas Have udstiller Matilde Digmann, der arbejder multidiciplinært med fokus på skyggearbejde, grafiske fortællinger,
kontemporær skulptur og performance.
Anthony Stevens, Davide Cicolani, Hans Sandberg og Robert Sundholm fra Copenhagen Outsider Art Gallery udstiller i rotunden på Solbjerg Plads.
Copenhagen Outsider Art Gallery repræsenterer og udstiller kunstværker, som er lavet af ‘outsidere’ og selvlærte kunstnere, der opfatter verden på en anderledes måde.
Generalforsamling
Kunstforeningen holder generalforsamling den 31. maj med kunstforedrag, årsberetning, forenings-økonomi m.m. og efterfølgende lodtrækning af indkøbte værker.