• Skip to primary navigation
  • Skip to main content

← cbs.dk

CBS logo

Kunstforening

  • Om Kunstforeningen
    • Vedtægter
    • Bestyrelsen
    • Brochure
    • Årsplan
    • Udstillingsliste
  • Medlemsservice
    • Generalforsamlingen
      • Fuldmagt
      • Værkfortegnelser
    • Kontingent
    • Indmeldelsesblanket
  • For kunstnere
    • Udstillingsfaciliteter
    • Aftale om udstilling
  • Nyheder
  • Kontakt
  • Links
  • Dansk
  • English
  • Show Search
Hide Search

Webteam

Bjørn Eriksen udstiller på Solbjerg Plads fra 28. februar til 31. marts 2023

Webteam · 27/02/2023 ·

I Bjørn Eriksens malerier er det den indre virkelighed, der tvinger sig markant på. Forskellige visuelle skævheder og særheder er kunstnerens greb til at påpege, at den virkelighed der kommer op på lærredet, er resultatet af en delvist underbevidst og en delvist bevidst proces.
Det er særlige tilstande og øjeblikke, som skildres i figurbilleder og motiver. Bjørn er fascineret af øjeblikket, hvor ting eller tilstande er under forandring – hvor alt endnu er åbent.

Læs mere om Bjørn Eriksen her.

Årskalender 2023

Webteam · 03/02/2023 ·

CBS Kunstforenings Årskalender for 2023 ligger nu her på hjemmesiden og er lige til at printe ud og hænge op på opslagstavlen. Fortæl gerne dine kolleger om de mange arrangementer som er i vente for foreningens medlemmer, måske de også har lyst til at blive medlem?

Nils Brakchi udstiller på Solbjerg Plads

Webteam · 20/01/2023 ·

Værkerne kan ses fra den 17. januar til den 20. februar 2023.

Annette Frederiksen udstiller på Solbjerg Plads til 1. november

Webteam · 18/10/2022 ·

I oktober måned kan du se collager af kunstneren Annette Frederiksen.

Annette Frederiksen laver billeder som er surrealistiske – men med et budskab – , billeder med et humoristisk twist og billeder som sætter fantasien i gang – og fortæller en historie.

Hun laver collagerne af klip fra bøger, magasiner og emballage, kombineret med maling, tusch mv. Annette Frederiksen bruger lang tid på at finde de helt rigtige klip og tilbehør, hvilket er næsten lige så sjovt, som at lave selve billedet.

Når collagen er færdigklippet og limet, lakerer hun billedet op ad flere omgange, så billedet står smukt og holdbart, til sidst indrammes det i sølv eller sort ramme – med håndlavet passepartout som sidste finish.

Claus Bohn udstiller på Solbjerg Plads

Webteam · 29/08/2022 ·

Udstillingen varer fra 29. august til 30. september 2022

Galleri Art for Future skriver følgende om Claus Bohn:

Når arkitekt Claus Bohn maler er udgangspunktet hver gang åbent. Alt er i spil; format, komposition, motiv. Denne fuldstændige frihed står i kontrast til at arbejde som arkitekt, hvor en mængde udefrakommende faktorer og krav påvirker processen. Alligevel har hans malerier relation til arkitekturen.
Claus Bohn maler på træplader, der giver de endelige værker mere karakter af rumlige objekter end todimensionelle afbildninger – som arkitekturmodellen med dens fylde og tyngde. Desuden stiller træet maleriernes format og komposition fri, og de ændrer sig undervejs i tilblivelsen – bliver større eller saves ned.
Malerierne vendes og drejes og sammenstykkes som collager. Scener opstår og nedbrydes igen til den rigtige viser sig og maleriet herefter ‘blot’ skal færdiggøres. Og denne tilsyneladende, absolutte frihed og den ubegrænsede tid i atelieret ender alligevel altid i det samme motiv.
Det ender altid med et landskab.

Udover værkerne af Claus Bohn er der også to farverige værker af Karsten Svensson.

Samtlige værker er udlånt af Calleri Art for Future.

  • Go to page 1
  • Go to page 2
  • Go to page 3
  • Interim pages omitted …
  • Go to page 18
  • Go to Next Page »

Copyright © 2023 · Copenhagen Business School

  • Tilgængelighedserklæring
  • Privatlivspolitik
  • Cookies