Judit maler akvareller, der fabulerende kredser om konkrete oplevelser og underbevidste konstellationer mellem mennesker, dyr-væsner i lette transparente farvestemninger. Ofte med et finurligt og humoristisk islæt.

Webteam · ·
Judit maler akvareller, der fabulerende kredser om konkrete oplevelser og underbevidste konstellationer mellem mennesker, dyr-væsner i lette transparente farvestemninger. Ofte med et finurligt og humoristisk islæt.

Webteam · ·
Webteam · ·
Forrygende glasstrukturer du aldrig har set før
Inspirationen kommer fra naturen, som betyder alt for Michael. Den er smuk, den skaber glæde og den giver ro i sindet. Naturen er en kontrast til alt det vanvittige, ubegribelige og forkerte, der sker i denne verden.
Desværre forsvinder mere og mere natur. Michael mener derfor, at det er vigtigt at fremhæve naturen i kunsten, så det bliver tydeligere, hvad vi er på vej til at miste.
Det gør Michael ved at imitere elementer fra naturen i avancerede og særegne strukturer i glasset. Michaels glaskunst er en hyldest til naturen.
Efter mange eksperimenter løste Michael gåden
Ved en fejl var noget glas løbet ned i bunden af glasovnen og havde skabt smukke strukturer, der lignede isflager. Det fik Michael i gang med at eksperimentere med dybe strukturer, der skulle ligne elementer fra naturen.
Michael opdagede, at forskellige farver har en anelse forskellig massefylde. Nogle farver flyder opad, når de brændes længe ved meget høj temperatur. Lige i det sekund de lette farver bryder gennem overfladen, kan der være smukke strukturer.
Få minutter eller få grader i brændingen gør forskellen mellem det tudegrimme og det utroligt smukke glas. Hver farvekombination kræver sin specielle brænding i tid og temperatur. Så Michael har lavet over 2.000 forsøg for i dag at kunne beherske de ca. 20 strukturer, Michael arbejder med i sine imitationer af naturen.
Denne imitation af naturen fik kunstanmelder Tom Jørgensen til at beskrive Michaels glaskunst i begejstrede vendinger og skriver blandt andet: ”Glasset ikke bare ligner – men i en vis forstand bliver – natur”.

Kunstneriske resultater
Flere kendte glaskunstnere og kunstanmeldere – blandt andre Monica Ritterband – roser glasset. Det samme gør gallerist Finn Møller, som på Facebook i 2024 har skrevet ”Verdensklasse glaskunst” om glasset. Michael har udstillet i et utal af kunstforeninger, i over 20 gallerier og på 8 censurerede udstillinger, senest på Dronninglund Kunstcenter november 2025.
Noget af glasset har været udstillet sammen med nogle af Salvador Dalis skulpturer og Prins Henriks afrikanske masker og værker har været brugt af sexolog Joan Ørting i et foredrag om erotisk kunst i Thisted Musikteater.
Michael er blandt andre uddannet af den verdenskendte canadiske glaskunstner Bob Leatherbarrow.
Michael har fået førstepræmie i en stor glaskonkurrence med 155 værker fra Danmark og Sverige.
Michael har udført bestillingsopgaver for både private og virksomheder. Glasset er solgt til kunder fra blandt andet Danmark, Norge, Tyskland, Italien, USA, Japan, Kina, Libanon, Irak og Kenya. Desuden er Michaels glaskunst præsenteret i 3 kunstbøger.

Webteam · ·
Regina skriver om sig selv:
Jeg er billedkunstner og har malet og modtaget undervisning siden 2017. Jeg arbejder i minefeltet mellem det indre – det psykologiske og det ydre – de subjektive oplevelser. Jeg arbejder i flere lag både rent teknisk, men også i overført betydning, hvor jeg arbejder med mit indre mentale sind, egne oplevelser og påvirkninger af livet omkring mig. Jeg bliver påvirket af mennesker og livet og hvad der sker i verden omkring mig. Jeg tilbringer meget tid i naturen, hvor jeg ofte finder inspirationskilder og ideer til at udtrykke mig kreativt i mine malerier. Naturens lys, lyde, farver, dufte, former, figurer mm. bringer jeg ind i mine værker. Jeg har altid elsket kreative udtryksformer. Jeg maler hovedsagelig abstrakt og figurativt med farverige kompositioner.
Jeg arbejder mest med akryl på lærred, men også akryl på papir. Det abstrakte udtryk giver anledning til at filosofere og søge egen fortolkning af min kunst.
Jeg er født i 1963. Jeg er oprindelig uddannet sygeplejerske og sundhedsplejerske.



Webteam · ·
Kig forbi montrerne i Dalgas have som udstiller værker af keramikeren Peter Durlev.
Du kan læse mere om kunstneren her

